SKRALDIVAL – SMÅT SKROT /// TILOVERS
Kom og vær med til at fejre årets Skraldival, med et brag af en insektfest med temaet ”Småt Skrot”. Malene fra Tilovers, vil sammen med dig og din familie dimse, dutte og trylle elektronikaffald om, til de fineste insekter. Mon de ender med at kunne flyve, krible og krable?
Workshoppen er et samarbejde med Silkeborg Forsyning.
Arrangementet er velegnet for alle.
Om familie-lørdage:
Hver lørdag i foråret og efteråret inviterer vi familier ind i huset til kreative stunder for både børn og voksne. Her får I en fantastisk mulighed for at opleve kultur, møde andre familier og udforske kreative processer og kunsthåndværk – vejledt af professionelle kunstnere og kulturformidlere. Materialer stilles gratis til rådighed for alle.
Medmindre andet er angivet, er alle aktiviteter drop-in fra kl. 10.00 til 14.00, så I kan komme, når det passer jer inden for tidsrummet.
Vores aktiviteter henvender sig særligt til børn og deres familier.
Hvis I ikke ønsker at deltage i den planlagte aktivitet, kan I også benytte husets faciliteter til leg, nyde en stille stund med medbragt madpakke eller en kop saftevand og kaffe i vores hyggelige, uformelle rammer.
Vi glæder os til at se jer og jeres familie! 😊😊😊
Arrangementet er en del af Skraldival.
Skraldival er en årligt tilbagevendende festival i uge 38, som sætter fokus på
affaldsminimering og genbrug. Skraldival arrangeres af Silkeborg Kommune,
Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne