Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Arrangementer Japanske papirmasker /// Thomas Knappe

Japanske papirmasker /// Thomas Knappe

lørdag 26. april Klokken 10.00 - 14.00 Amaliegade 1B
Silkeborg
Gratis

Med karton, saks, lim og fantasi skal vi skabe masker baseret på væsner fra den japanske folketro. Skal det være den store onde Oni med horn i panden, eller den snu og lykkebringende ræv Kitsune?
Børnebogsforfatter og illustrator Thomas Knappe vil vejlede og komme med idéer, så I selv kan lave jeres egne helt fantastiske masker.

Om Familie-Lørdage

Hver lørdag inviterer vi familier til at være kreative sammen med deres børn gennem vores "Kreative Familielørdage". Her får I en fantastisk mulighed for at opleve kultur, møde nye mennesker og udforske forskellige kunsthåndværk og kreative processer under vejledning af professionelle kunstnere og kulturformidlere.

Medmindre andet er angivet, er alle aktiviteter "drop-in", hvilket betyder, at I kan komme, når det passer jer, i tidsrummet 10-14.

Aktiviteterne appellerer til forskellige aldersgrupper, med særlig fokus på børn og deres familier. Men alle aldersgrupper er naturligvis velkomne til at deltage, og alle materialer stilles til rådighed helt gratis.

Har I ikke lyst til at deltage i den planlagte aktivitet, er det også muligt blot at komme og gøre brug af huset. Medbring jeres madpakker og spis dem her, eller nyd en kop saftevand og en kop kaffe i vores hyggelige rammer.

Vi glæder os til at se dig og din familie! 😊😊😊

Kontakt
Kulturhuset 1B
Amaliegade 1B
8600 Silkeborg
kulturhuset1b@silkeborg.dk

Gå til: